Top Logo

Vedtægter

Vedtægter

§ 1
Bøjen Syvveje Vandværk har til formål at forsyne interessenterne med vand. Vandforsyningen sker i henhold til gældende love og kendelser.
§ 2
Ønsker nogen at indtræde som interessent i vandværket, vil dette kunne ske ved at betale den fastsatte tilslutningsafgift, idet dog bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde afgør, hvorvidt der, af hensyn til anlægsudgifterne, skal betales ekstra indskud.
 
§ 3
Boringer, pumpestationer samt hovedledninger inklusive stophaner tilhører vandværket og drives og vedligeholdes af dette på bestyrelsens foranledning. Ingen interessent eller forbruger må foretage ændringer, tilslutninger eller rettelser ved anlægget. Skulle der opstå fejl ved anlægget, skal dette uopholdeligt meldes til bestyrelsen. Alle ledninger og installationer uden for hovedledningen betales af interessenterne.
 
§ 4
Selskabets funktionær, eller hvem bestyrelsen måtte befuldmægtige hertil, har til enhver tid fri adgang til ejendomme, når tilsyn med de til anlægget hørende ledninger, boringer og andre genstande nødvendiggør dette. Enhver til hvem vandværket leverer vand er pligtig til efter aftale med bestyrelsen, og uden at vedkommende derfor kan gøre fordringer på godtgørelse ud over fuld retablering, at tåle de ulemper, som nødvendigt ledningsarbejde måtte medføre.
 
§ 5
Den til interessentskabets formål nødvendige kapital kan skaffes til veje ved optagelse af lån, for hvilke interessenterne hæfter solidarisk.
 
§ 6
De til forrentning og afskrivning af anlægskapitalen samt til vandværkets drift nødvendige udgifter bæres af forbrugerne ved de fastsatte vandafgifter.
 
§ 7
Opkrævningen af vandværkets tilgodehavende sker halvårligt. Betaler en forbruger ikke til fastsat tid, kan der lukkes for vandet. Først når den forfaldne afgift og det af bestyrelsen fastsatte gebyr for genoplukning er betalt, kan der åbnes for vandet igen. Vandværket har endvidere ret til at lukke for vandet i følgende tilfælde:a. Såfremt en forbruger ikke holder sin installation i orden.b. I tilfælde af misbrug eller unødig spild af vand.
 
§ 8
Medlemmerne er solidarisk forpligtede, og ingen kan udtræde som medlem uden at tilsvare interessentskabet sin forholdsvise andel af vandværkets gæld. I tilfælde af salg kan forpligtelsen dog overføres på den nye ejer.
 
§ 9
Under ansvar overfor generalforsamlingen varetager en bestyrelse på fem medlemmer alle interessentskabets anliggender. Bestyrelsesmedlemmerne vælges på generalforsamlingen for to år ad gangen, og der afgår skiftevis to og tre medlemmer efter tur. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
 
§ 10
Bestyrelsesmøde afholdes så ofte formanden eller bestyrelsesmedlemmerne forlanger det. Over forhandlingerne føres en protokol. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst fire medlemmer er til stede. Bestyrelsen har tilsyn med den daglige drift og leder denne eventuelt ved antagelse af den fornødne tekniske og kontormæssige medhjælp.
 
§ 11
Interessentskabets bestyrelse er med fuld bindende virkning for interessentskabet, berettiget til at anlægge søgsmål og afslutte forlig på interessentskabets vegne såvel mod den enkelte interessent som mod tredieperson.Bestyrelsen er berettiget til med de indskrænkninger, som følger af denne vedtægt at afgøre alle vandværket vedrørende sager.
 
§ 12
Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskabet revideres af to af generalforsamlingen valgte revisorer, der vælges for to år ad gangen og afgår skiftevis.
 
§ 13
Generalforsamlingen er interessentskabets højeste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i første kvartal. Bekendtgørelse herom sker i den lokale presse eller ved skriftligt ombud med otte dages varsel. Ekstraordinær generalforsamling afholdes så ofte bestyrelsen eller en femtedel af medlemmerne forlanger det og indsender motiveret begæring derom skriftlig til bestyrelsen, som foranstalter generalforsamlingen afholdt senest fjorten dage efter begæringens indgivelse. Ekstraordinær generalforsamling indvarsles som ved ordinær generalforsamling.
 
§ 14
Generalforsamlingen ledes af formanden eller en af forsamlingen valgt dirigent. Ved de ordinære generalforsamlinger forelægges regnskabet og valg foretages.
 
§ 15
Stemmeretten udøves personligt, og hvis nogen forlanger det, skal afstemningen foregå skriftligt.
 
§ 16
Generalforsamlingens beslutninger sker ved simpel stemmeflertal, uanset de mødtes antal. Herfra undtages dog lovændringer, der skal vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer på to hinanden følgende generalforsamlinger med mindst otte dages mellemrum.
 
Vedtaget på generalforsamlingen den 2. november 1986.
 
Ejnar Olesen, formand
 
Robert Rasmussen, Niels Ole Jørgensen, Stig Christensen, René Larsen 

I/S BØJEN SYVVEJE VANDVÆRK - VED TEKNISKE PROBLEMER, RING PÅ TLF.: 3091 1261 - MAIL:

henrik.from61@gmail.com